Billed dagbog fra Marokko

Da vi ankom lørdag aften til Campen i Tagazout, var der bælgravende mørkt. Når solen går ned i Marokko, bliver der kulsort på et splitsekund. Gadebelysning gør de det heller ikke så meget i. Vi anede derfor overhovedet ikke hvor fanden vi egentlig befandt os, hvilket var lidt mærkeligt. Vi vågnede til gengæld op til denne smukke udsigt, hvilket var en skøn overraskelse. Billederne er taget fra campens tagterrasse, hvor man kunne ligge og hygge både morgen og aften. Derudover dyrkede vi også yoga deroppe, hvilket var utrolig rart. Jeg har faktisk aldrig prøvet at dyrke yoga udendørs før, men det vil jer stærkt anbefale til alle jer andre yoga-elskere derude! Den der lille brise, som kommer en gang i mellem er utrolig lækker.

Når man er på sådan en surfer-tur, som jeg har været, så er der absolut ingen grund til at pakke en kuffert, med alverdens dyre ting og sager. Jeg fortrød i hvert fald den måde jeg selv havde pakket på. Jeg havde pakket alt for meget, og taget en masse ting med som jeg overhovedet ikke fik brugt. Du har våddragt på det meste af tiden, og den hænger, som I kan se, til tørre på ovenstående billede. Derudover har du egentlig bare brug for lidt badetøj og noget hyggetøj. Jeg havde taget alle mulige fancy ting og sager med, men det kunne jeg altså ikke rigtig bruge til så meget. Jeg savnede virkelig mit hyggetøj!!

Her ser i vores udendørs træningscenter, som alle fra Campen kunne bruge. Jeg fik dog slet ikke brugt det selv, men det var rart at muligheden var der!

Her ser i mine nye og elskede Mcqueen sandaler, som seriøst har været guld værd. De var det eneste fodtøj jeg fik brugt overhovedet. De er så bløde og behagelige, men desværre er de ikke så hvide længere, men altså, sko er vel til for at blive brugt.

Her ser i Marias og mit surfboard ligge klar til en masse dejlige (og hårde) timer i vandet. Vi havde stort set stranden for os selv, hvilket var virkelig fedt. Man skulle nemlig ikke bekymre sig om, at blive ramt af alle mulige fremmedes surfboards, men kun sit eget.

Jeg fik mange nye venner i Marokko, heriblandt campens to skildpadder som begge er døbt Rudolph.

Her har I så et selfie, i anledning af, at jeg har vundet prisen som årets ”selfiequeen” til bloggers delight gallaen. Jeg kunne desværre ikke selv deltage i gallaen, da jeg befandt mig på et andet kontingent, men tak til alle jer som har stemt på mig 😉

Her ser I to billeder fra byen hvor vi boede, og den skønne strand, som lå en spytklat fra Campen. Byen var utrolig primitiv, men på en rigtig hyggelig, afslappende og afstressende måde.

Her ser I Maria og jeg, som bare nyder tilværelsen.

Jeg var virkelig vidne til nogle af de smukkeste solnedgange, man kan forstille sig. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende. Solnedgangen kommer overhovedet ikke til sin ret på ovenstående billede, da nogen ting altså bare SKAL ses og opleves i virkeligheden og ikke igennem et kamera.

Her ser I så et billede fra en af vores aftener med fællesspisning i Campen, hvor der blev serveret lækre marrokanske specialiteter. Det var simpelthen de hyggeligste aftener, som jeg savner utrolig meget! Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så var det simpelthen så hyggeligt at sidde og spise i Campen med sin nye store familie, og høre om hvordan alles dag i bølgerne var gået. Der blev drukket en masse øl, fortalt røverhistorier og spillet på ukulele og andre sjove instrumenter. Det sociale aspekt spiller virkelig en stor rolle på sådan en tur her, og jeg er så glad for at jeg fik lov at opleve det på denne måde.

Her kan I se mig stå og pose lidt med to af surferdrengene fra Campen. Lad mig introducere jer til Adrian (den blonde) og Oscar (ham med solcreme på næsen). Oscar er fra Barcelona og Adrian er fra Frankrig, men de arbejder begge i Campen i Marokko. De var simpelthen så seje, søde og sjove, og sidst men ikke mindst, så var de sindssygt gode til at surfe.

En af aftenerne blev der holdt Bunfire Night nede på stranden. Det er et koncept, hvor der blev lavet et kæmpe bål, og så samledes alle surferne og festede. Virkelig et opturs koncept. Vi havde en virkelig virkelig sjov aften, hvor vi fik danset på livet løs. Uden at træde nogle over tæerne, så er der efter min bedste overbevisning en del flere drenge end piger der surfer. Vi blev af den årsag tilbudt en helvedes masse drinks, hvilket medførte at Maria og jeg endte med at skråle om kap til ”No Guns Allowed” hele turen hjem.

Her kan I så se vores værelse, hvilket nok ikke er det kønneste syn… Vi boede i et lille værelse med 4 andre bloggere. Jeg er virkelig chokeret over at jeg har formået at komme hjem, med alle mine ting i behold. Der var ”lidt” kaos på værelset, meeeeeeeen vi befandt os kun derinde når vi skulle sove, så herre gud. Der var sgu hyggeligt nok i hulen.

Der var hunde og katte over alt i hele byen, hvilket et dyre-menneske som jeg, synes var FANTASTISK. Men også en lille smule tragisk desværre. Der var en del af dyrene som så meget udsultede og syge ud. Vi fik af vide, at det ikke var særlig klogt at røre ved dyrene, men det var altså virkelig svært, når der sad en kælen lille kattekilling og kiggede sådan på én.

En af dagene tog vi på en heldagstur ud til noget som hedder Paradise Valley, hvor man kunne hoppe fra klipper. Vi lagde ud med at skulle køre en times tid, hvorefter vi skulle på en lang vandretur, før vi var ved endestationen. 5 af os kørte med campens chauffør i den ældste Landrover jeg nogensinde har set, den var nærmest lappet sammen med gaffatape. Vi drønede af sted med fuld fart. Det med at reparere huller i vejene, gør de det altså heller ikke i i Marokko, så vi hoppede rundt inde i den der bil. Jeg ved heller ikke om de gør det i kørekort i Marokko, det virkede i hvert fald ikke sådan. Selvom det hele var lidt slidt, så var det altså super sjovt, lige indtil fordøren pludselig fløj op, og sikkerhedsseler fandtes altså heller ikke. Jeg nåede lige at blive en anelse forskrækket, men så fik vi også den med på opleveren.

Her er så lidt billeder fra Paradise Valley, som var så smukt et sted. Det lignede virkelig noget fra Jurassic Park, hvilket mit lidt barnlige jeg havde det ret vildt over, og fik en del sjov ud af. I kan dog se en mere seriøs Freja der prøver at spille lækker på ovenstående billede.

Her ser I så Maria, Adrian og jeg efter vores vandre tur på vej tilbage til bilen. Det var den skønneste dag i naturen. Jeg elsker virkelig vores smukke moder jord og vores elskede natur, og det er virkelig balsam for sjælen at befinde sig lige midt i den. Jeg følte lidt, at jeg var på eventyr og skulle udforske terrænet. På sådan en lang vandretur i bagende sol, når man altså at dagdrømme lidt om, at man er med i et eller andet sejt eventyr. I mit tilfælde var det så alá Jurassic Park.

Her ser I så en lille hundehvalp, som lå det samme sted i skyggen hver evig eneste dag. Maria og jeg valgte at døbe den David Bechkam (af en meget intern årsag). David var simpelthen så sød, men desværre fuldkommen afkræftet. Det gjorde simpelthen så ondt i mit hjerte da jeg skulle sige farvel til den (kønnet er stadig ukendt), og jeg ville simpelthen gøre alt for at få lov at adoptere den med hjem til Danmark.

Marokkansk mad er meget krydret, hvilket både vi og vores fordøjelse nød godt af. Man kunne desuden købe krydderier stort set over det hele, OG ifølge Marokkanerne var der ikke det, krydderierne ikke kunne kurere.

Her ser I så mig haha, meget glad og veltilfreds!

En af dagene kørte vi til Agadir og besøgte et rigtig marokkansk marked. Jeg fik købt lidt lækkert marokkansk keramik, og lidt gaver til venner og familie. Frugt afdelingen var vi meget begejstrede for, og den indeholdt alt hvad hjertet kan begære. Kød afdelingen til gengæld….. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har oplevet noget så ulækkert i mit liv. Jeg lovede virkelig mig selv at jeg aldrig ville spise nogen form for kød igen. Der stank så meget, at jeg måtte løbe eller rent faktisk spurte igennem afdelingen, alt imens jeg brækkede mig op i min egen mund. Det lyder måske som lidt af en scene, og normalt er jeg heller ikke typen der skaber mig på den måde, men jeg har virkelig aldrig lugtet noget så grimt. Det var en smule uforskammet opført af mig, men Marokkanerne fik heldigvis et godt grin ud af det.

Her ser I så en almindelig dag på stranden, hvor der ofte vandrede kameler og heste rundt, hvilket var ret hygsomt.

Jeg dyrker jo en del yoga, hvilket i nok har opfanget hvis i følger mig på Snapchat. Det fede var at man bruger mange yogateknikker til at surfe, så der var jeg allerede foran på point. Stort set alle der surfer dyrker ligeledes yoga, hvilket giver rigtig god mening. Det var så dejligt både at se og høre de seje surfer drenge hylde denne form for praksis!

Her ser I så min skønne surfer instruktør, Simmo, hygge sig med Oscar, som altid var i utrolig godt humør. De lavede ret meget daller med hinanden, hvilket kun satte gang i stemningen.

En kat og jeg.

Mit surfboard/, min nye bedste ven, og jeg er klar ved vores surf spot. Som I også kunne læse i det andet indlæg HER, så er jeg virkelig blevet glad for surfing. Det var så sjovt og udfordrende på samme tid, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage i bølgerne igen!

Maria og jeg havde en ret hård tur hjem vil jeg sige. Jeg havde ligget og brækket mig hele natten forinden, og havde derfor ingen søvn fået overhovedet. Hvorfor at jeg fik det så dårligt, ved jeg ikke, men det kan der være mange grunde til. Muligvis min kontakt med alle de dyr, som man helst ikke skulle røre, men det vælger jeg selv selvfølgelig ikke at tro på. Jeg er lidt bange for, at jeg kom til at smitte Maria, for vi brækkede os i hvert fald om kap hele turen hjem i flyveren. Vi erfarede i flyveren, at de der brækposer man kan brække sig i, ikke altid er til at regne med. Der gik selvfølgelig hul i posen, og som prikken over i’et på en hård tur hjem, var vi smurt ind i bræk. Rigtig charmerende trunter at sidde ved siden af. Jeg er generelt bare virkelig uheldig, og sådanne situationer forekommer seriøst kun for mig, eller folk der tilbringer meget tid sammen med mig, så jeg er efterhånden blevet vant til det. Vi kom heldigvis helskindet hjem, med den bedste tur i baggagen.

Frej.