Som I har kunne se på min instagram, så har jeg været et smut i Paris. Min veninde Amalie vandt turen til et arrangement med Gina Tricot, og så var hun så sød at invitere mig med! Det var min første gang i Paris, men absolut ikke den sidste. Jeg var virkelig positivt overrasket over byen. Jeg er vild med de store kontraster,  som ses meget tydeligt i gadebilledet. Der udover er jeg også helt forelsket i deres café kultur, hvor man sidder klods op af hinanden og sludrer. Vi ankom sent torsdag aften og skulle afsted igen tidligt lørdag morgen, så vi havde faktisk kun fredagen til at få oplevet byen, hvilket var lidt ærgerligt. Desuden fik jeg også noget arbejde for Vice Magazine, som skulle laves lørdags morgen. Vi fik overhovedet ikke nået alt det vi gerne ville, MEN jeg er allerede ved at planlægge en tur tilbage dertil, så det skal nok gå. Vi fik shoppet en smule, spist en masse lækker mad OG selvfølgelig også set Eiffeltårnet. Herunder kan I se en billed-dagbog, og slutteligt har jeg lavet en lille guide. Jeg ville gerne have lavet en ordentlig guide, men jeg synes  det ville være en smule utroværdigt at begynde at anbefale steder jeg ikke selv har besøgt, så det må vente. Da vi ankom sent torsdag aften, var vi begge to ret sultne, så vi skyndte os at hoppe i tøjet og ud på gaden. Vi havde fået anbefalet L’AVENUE hjemmefra, så vi skyndte os derhen. Jeg synes, at stedet er en smule overvurderet hvis jeg skal være helt ærlig. Maden smagte ganske udemærket, men det var ikke fordi  jeg var ved at falde bagover af begejstring. Jeg ville der udover også helt klart vælge at sidde udenfor næste gang, så har man nemlig udsigt op til Eiffeltårnet. Som jeg tidligere har beskrevet, så var dette min første tur til Paris, og jeg skulle selvfølgelig se Eiffeltårnet på tæt hold. Vi gik en lang aftentur og nød den smukke udsigt. Byen er simpelthen så smuk, at du ikke kan undgå at blive en smule forelsket.

Her ser I så mit outfit fra torsdag aften. I Paris bliver der bestemt ikke sparet på vinen og cigaretterne, så det nød jeg godt af. Fredag formiddag skyndte vi os i Supreme. Jeg havde nemlig brændt mig varm på to Thrasher Magazine t-shirts, som jeg gerne ville have med hjem. Når jeg har været i USA med min familie, er jeg altid blevet slæbt i Supreme af mine brødre. Jeg må ærligt erkende, at det med tiden har smittet af på mig. Her ser I så mig, stå og tage billeder af mig selv i min nok absolutte yndlingsforretning Colette. Hvis jeg vandt i lotto, ville det være den første forretning jeg ville rippe. Jeg kunne uden tvivl have brugt flere timer derinde. Jeg endte med at købe en sweatshirt og en t-shirt fra Fuck Art, Make Tees. Det sidste billede her, beskriver nok mit humør meget godt. Helt glad i låget. Selvom vi havde nok at se til, så tog vi et hurtigt smut forbi Louvre. Vi kom desværre ikke hele vejen indenfor, da køen var rigtig lang, så det er en oplevelse jeg må gemme til en anden god gang. Her ser I vores MEGET lækre frokost på Café Charlot. Det var et meget skønt sted, som jeg varmt vil anbefale. Her kunne jeg tilbringe en hel dag i solen og kigge på smukke parisiske mennesker. Maden var lækker, og stemningen lige så. Nu hvor jeg tænker over det, så levede jeg rent faktisk næsten kun af tatar og pomfritter imens jeg var afsted, men det smager jo skønt, så det er vel ingen skade til. Jeg elsker blandingen af lækre butikker og grafitti. Her ser I mig så gjort klar til vores fredag aften på Hotel Costes, iført en af mine nye T-shirts og min nye halskæde fra Pilgrim. Vores aften skulle selvfølgelig starte i baren med min absolutte yndlings drink, nemlig en Gin'n'Tonic. Det har altid været min plan, at besøge Hotel Costes når jeg endelig kom til Paris. Det gjorde vi så, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er simpelthen så smukt og stemningen var virkelig herlig. Jo senere ud på aftenen vi kom, jo mere løssluppen blev stemningen. Det er også helt klart et sted jeg varmt vil anbefale, og bestemt mener er et besøg værd.  Jeg bestilte jo selvfølgelig Tatar og pomfritter for tredje gang på turen. Vi fik drukket vin, røget cigaretter og fortalt røverhistorier. Det er bestemt ikke sidste gang,  jeg befinder mig en fredag aften på Costes. Her ser I mig lørdag morgen. Lidt tung i hovedet, og gnaven over at skulle flyve hjem til København igen. Jeg kan virkelig ikke vente med at komme til Paris igen.

Cityguide

Supreme - 20 Rue Barbette - 75003 Paris

IRO Marais - 53 Rue Vielle Du Temble - 75004 Paris

Le Bouclard - 15 Rue Charlot - 75003 Paris

Colette - 213 rue Saint-Honoré - 75001 Paris

L’AVENUE - 41 Avenue Montaigne - 75008 Paris.

Café Charlot - 38 Rue de Bretagne - 75003 Paris

Hôtel Costes - 239-241 Rue Saint Honoré - 75001 Paris

Hovedårsagen til, at jeg skulle til Helsinki i den forgangne weekend var , for at deltage til Bloggers Inspiration Award. Jeg var simpelhen fløjet ind som "International Star", som der så fint stod på mit presseskilt, det fik vi en del sjov ud af. Jeg må ærligt erkende, at jeg stadig har det lidt ambivalent med alt det her blogger-gøjl - Glimmer og glamour siger mig ærlig talt ikke særlig meget. Jeg er dog stadig meget taknemlig for, at arbejde i et erhverv der byder på så mange rejser til nye destinationer og møder med så mange søde mennesker. Jeg havde blandt andet et rigtig godt og spændene møde med Nissan, som jeg ser frem til at fortælle jer mere om. Awardshowet forgik på Finsk, og de kanapéer som blev serveret var meget små, hvilket resulterede i at Mike, Josefine og jeg holdt vores egen lille privatfest på værelset. Vi bestilte roomservice, tømte minibaren og fik fortalt en masse røverhistorier. Jeg ville gerne komme med nogle gode råd til Helsinki, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke rigtig at det er en by, som jeg finder særligt inspirerende. Vi faldt i snak med en flok musikere, og en af drengene sagde som noget af det første "Hvad der sker i Helsinki, er sket for 5 år siden i resten af skandinavien". Selvom byen var en anelse grå og kedelig, så havde vi en god tur. Humøret var højt, og vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt indbyrdes, og det er jo altid en fornøjelse at lære sine blogger-kollegaer bedre at kende! Frej.

Jacket: Zara  |  T-shirt: Asos  |  Jeans: IRO  |  Belt: IRO  |  Shades: Asos

Jacket: Zara  |  Shirt: 5 Preview  |  Pants: Birgitte Herskind  |  Boots: Toga Pulla  |  Shades: Asos

 

Jacket: Zara  |  Dress: Vintage  |  Shoes: Bianco

  Som I har kunne læse her på frejawewer.com, så havde jeg en lækker rejse i udsigt, som på uheldig vis i sidste øjeblik gik i vasken. Det var utrolig irriterende, og krævede en del tålmodighed fra min side. Udover at jeg var en smule (læs: meget) indebrændt, så stod jeg altså også lige pludselig med en uge der var hevet ud af kalenderen, som jeg lige pludselig ikke vidste hvad jeg skulle bruge på. Ved nærmere eftertanke havde jeg dog en lang liste over ting, som jeg lige pludselig havde tid til at få ordnet... Meeeen, den var altså knap så spændende som en tur til de Caribiske Øer. Cathrine og jeg besluttede os derfor for, at tage på en lille trøstetur til Ystad Saltsjöbad. Det var altså et rigtig skønt lille plaster på såret. Jeg har besøgt Ystad før, og jeg holder stadig meget af stedet. Det er det fineste sted at tage hen, hvis man har brug for et lille pusterum, eller for at koble helt af. Omgivelserne er smukke og helt rolige. Stemningen er også helt salig og afslappende. Udover at hotellet i sig selv er utrolig smukt og ligger perfekt med den smukkeste havudsigt, så er faciliteterne også helt i top. Spaen er utrolig lækker – jeg er specielt glad for de udendørs varme bade. Jeg er lidt af en vandhund, og det er derfor også rart at kunne få svømmet nogle baner i den indendørs swimmingpool. Det er dog ikke lige stedet hvor man laver udspringskonkurrence, eller ser hvem der kan lave den største bombe. Det er også utrolig skønt at ligge og dase oppe i hotellets champagnelounge med panorama udsigt ud over havet. Restauranten er bestemt også værd at nævne. Vi fik det lækreste mad, som I kan se på billederne. Listen med lækre faciliteter er meget længere, men jeg synes helt klart selv , at I skal tage derop og prøve det på egen krop. Stedet er generelt meget romantisk og egner sig perfekt til par – Men man kan altså sagtens også tage derop med venner og familie. Jeg kunne endda også finde på at tage derop alene, da man simpelthen får koblet så meget af, og kommer tilbage som et helt nyt menneske. Cathrine og jeg var så heldige, at stort set alle værelserne var booket, da vi var ude i så dårlig tid. Vi endte derfor i den største og mest romantiske suite. Vi havde både soveværelse, tv-stue, spisestue, eget køkken (med et lækkert barskab), lækkert stort bad og to store altaner med den smukkeste havudsigt. Hvis I trænger til en stor portion selvforkælelse, så kan værelse 470 altså varmt anbefales. Frej.

Sweatshirt: BLS  |  Vest: Rag & Bone  |  Shorts: Storm & Marie  |  Shoes: Billi Bi  |  Shades: Moncler

Der er sket det der ikke måtte ske... Det er en smule komisk i og med, at jeg skrev i går "... Man ved aldrig hvad morgendagen bringer..." Nej, det gør man dælendylemar ikke?!?!!! Lige nu skulle jeg have siddet i et fly på vej til de Caribiske øer Turks & Caicos, men jeg sidder i stedet på Hafnia, og ved stadig ikke helt om jeg skal grine eller græde. Årsagen til at jeg ikke kom afsted er rimelig kringlet, men nu får I den altså alligevel, for jeg har lidt brug for at komme ud med mine frustrationer (her mangler jeg altså med græde/grine-emoji). Før vi går i gang, så skal I lige vide, at der svæver en sort sky over Cathrine lige pt. Heldet har ikke lige været på hendes side denne uge. Til jer der ikke ved det, så arbejder Cathrine som model hos Unique. Hun skulle i sidste uge have været til Kina med et lækkert hold af andre modeller, og have gået er stort show for Copenhagen Fur. I onsdags skulle hun så flyve afsted sammen med resten af holdet. Alt var som det skulle være, og hun havde fået godkendt sit visa og hentet sit pas på den Kinesiske Ambassade. De fløj afsted, og det skal lige siges, at flyveturen til Shanghai tager 12 timer... De lander i Shanghai og skal derefter igennem den kinesiske paskontrol. Det kinesiske politi opdager, at der mangler en side i Cathrines pas. Vi ved ikke rigtig hvordan den side skulle være forsvundet, men passet var altså intakt inden hun afleverede det hos den Kinesiske Ambassade. Cathrine prøvede at charme lidt ,og forklare hvordan tingene hang sammen, men det kinesiske lufthavnspersonale var på ingen måde samarbejdsvillige. De gik stærkt ud fra, at Cathrines pas var falsk, og at hun illegalt prøvede at komme ind i landet. Cathrine måtte derfor vinke farvel til resten af crewet, hvorefter hun blev eskorteret ind i det næste fly hjem til DK af to politibetjente, hvorefter hun måtte tilbringe de næste 12 timer i fly tilbage til DK. Hun har altså tilbragt 24 timer i fly, og hun kunne ikke nå tilbage til Kina igen før showet gik igang. Da Cath sad på vej hjem i flyveren planlagde vi så denne her trøstetur, som vi skulle have været afsted på nu. Jeg går en smule i panik, fordi at der altså også mangler en side i mit pas. Den side har manglet de sidste 3 år tror jeg, og jeg har fløjet en del både til USA og rundt i Europa uden at nogen har bemærket det. Jeg ringer til Borgerservice og får af vide, at det bare er rent held, at ingen har lagt mærke til det, idet mit pas retteligt var at betragte som ugyldigt. Cathrine og jeg tager så op på Borgerservice fredag morgen, med henblik på at få lavet to nye hastepas. Det skal lige siges, at der står på nettet, at man godt kan flyve til Canada på et haste pas. Vi forhørte os, for en sikkerheds skyld, alligevel med både Udenrigsministeriet, Politiet og Borgerservice, Alle instanser bekræftede, at vi godt kan flyve afsted. Vi får vores pas, pakker vores ting og kører i lufthavnen søndag morgen. Vi ender så med at blive nægtet adgang til flyet. Vi gør alt hvad der står i vores magt, for at blive lukket ind, men uden held. Vi havde både udenrigsministeriet og politiet i røret, som begge var på vores side og mente, at vi altså godt kunne komme afsted. Hverken politi eller udenrigsministeriet kunne forstå hvorfor vi ikke blev lukket ind. Jeg har aldrig haft så meget lyst til at slå nogen i hovedet, som jeg havde lige der. Amen det var så nederen. Vi måtte så pænt rulle vores kufferter ud igen og vinke farvel til tanken om sol, strand og lækre sommercocktails. Det var selvfølgelig et virkelig antiklimaks. Men af en eller anden årsag, endte vi med at stå og flække af grin og joke med det. Hele situationen var så komisk, at vi ikke kunne andet end at grine af det. Vi stod seriøst bare som idiot 1 og 2, som ikke rigtig vidste hvad de skulle stille op med sig selv. Jeg ved ikke om det var skæbnen eller hvad det var, men ud af Danmark kom vi i hvert fald ikke. Mine forældre knaldede helt ud og satte sig for at undersøge sagen til bunds. Det viser sig, at man IKKE kan ringe til den Canadiske Ambassade, men kun kan sende en mail - vel at mærke til ambassaden i England -, idet den Canadiske Ambassade i København ikke tager stilling til denne slags problematikker (Hvad ligner det lige). Udenrigsministeriet vil nu undersøge sagen nærmere, idet de ganske enkelt ikke forstår hændelsesforløbet). Sagt med andre ord SÅ rejs aldrig til Canada uden en maskinlæsbart pas uanset hvad diverse rejsesider ellers måtte påstå. Men husk at man ikke skal græde over spildt mælk! Frej.

I morgen flyver jeg afsted på en lille get away med min veninde Cath. Det er meget spontant, og vi har faktisk først fået flybilleterne i dag. Det er herligt at have et arbejde, hvor man kan tillade sig at tage sådanne spontane beslutninger. Turen går først til Toronto, hvorefter vi flyver videre til Turks og Caicos. Beslutningen om at vi overhovedet skulle afsted blev taget i går, så vi har ikke kunne nå at planlægge noget, udover at vi selvfølgelig skal hygge os og nyde hinandens selskab. Vi tager en dag ad gangen - ture som denne bekræfter mig bare i, at man aldrig ved hvad morgendagen bringer. Jeg har aldrig været i hverken Toronto eller på Turks og Caicos, så det bliver jo bare skønt at opleve noget nyt. Jeg glæder mig utrolig meget, og jeg vil egentlig bare gerne afsted NU. Nu vil jeg prøve at færdiggøre mit helt store pakkecirkus. Jeg ved ikke helt hvornår jeg får muligheden for at komme med opdateringer, men følg med på Instagram og Snapchat! Frej.

Shirt: Balmain  |  Pants: IRO  |  Belt: IRO  |  Jacket: Topshop  |  Shoes: Toga Pulla  |  Shades: Moncler  Som I har kunne følge med i på Snapchat og Instagram, så har jeg været en smuttur til Stockholm med Adidas. Jeg var også afsted med Adidas sidste år, og det var endnu engang en super hyggelig tur. Jeg har været en del i Stockholm her indenfor det seneste år, og jeg er virkelig blevet glad for byen og jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage igen, når det rigtig bliver forår. Jeg var afsted med 9pr og Adidas. Vi skulle til et løbeevent, som var utrolig gennemført. Hvis I følger mig på Snapchat, så blev I i hvert fald spammet med dansende piger på løbebånd, lysshow, taler og livemusik. Adidas forstår virkelig at gøre tingene 100 procent. Udover at eventet var super sjovt, så var det også meget inspirerende. Jeg ved ikke helt hvad det er de gør, men de formår virkelig at sprede nogle energier og skabe en stemning, som virkelig sætter gang i ens motivation. Jeg er i hvert fald kommet hjem med endnu mere blod på tanden. Udover at vi fik løbet og pudset vores sporty glorie, så fik vi også hygget os og grinet en masse. Jeg glæder mig allerede til at se hvad Adidas finder på af løjer i fremtiden. Frej.

I torsdags tog jeg en smuttur til Amsterdam med Hunkemöller. Det var en helt vildt hyggelig tur, selvom den startede en smule dårligt ud. Maria, der skulle have været med på turen havde desværre glemt sit pas, og lige meget hvor meget vi prøvede, så rakte vores charme ikke langt nok til at få hende hele vejen med i flyveren. Tina Maria, Sandra og jeg måtte derfor stige om bord uden Maria, hvilket selvfølgelig var utrolig nederen. !!!! Grunden til at vi tog af sted i første omgang var, at vi skulle deltage i et stort event, som blev afholdt af Hunkemöller. Eventet var utrolig fint arrangeret , og der var bestemt ikke sparet på noget. De holdt en indendørs sommerfestival med live musik, hårstylister, lækre sommercocktails og alverdens andre herligheder. Det var helt vildt hyggeligt, og som I kan se, så passede mit nye laksefarvede garn, perfekt til anledningen. Jeg har ikke fået nævnt håret før her på bloggen. Det er lavet i WOOMA af søde Signe Eflund. Min veninde Amalie og jeg, synes det kunne være sjovt med en lille forfriskning, her i det ellers så grå danske vejr. Farven er helt ude igen om et par uger, så det er altså ikke permanent. Jeg er helt blond igen om ikke så længe. I lufthavnen på vej til Amsterdam, blev jeg for første gang hevet til side for at få lavet en drug test. Jeg har svært ved at tro på, at det ikke havde en lille smule at gøre med hårfarven. Jeg havde heldigvis rent mel i posen, så værre var det heller ikke. Om aftenen, i Amsterdam, var Tina Maria, Sandra og jeg ude og spise på den lækreste restaurant ved navn Wolf. Det er uden tvivl den bedste madoplevelse jeg har fået længe. Hvis I tager til Asterdam, så vil jeg klart anbefale at besøge denne restaurant. Jeg føler virkelig ikke, at mine billeder, lever op til hvor flot det hele var og hvor godt maden smagte. Tina Maria, Sandra og jeg fik ligeledes drukket nogle rigtig lækre Gin and Tonics, og en rigtig god flaske vin, så humøret var højt. Vi hyggede os rigtig meget og fik snakket om en del sjove ting, selvom vi dog savnede Maria en del. Det var første gang jeg faktisk besøgte Amsterdam, men jeg vil helt klart gerne tilbage igen og udforske byen med lidt mere tid mellem hænderne. I morgen går turen til Stockholm med Adidas teamet, så nu vil jeg prøve at få pakket endnu en gang. Hvis i har nogle tips til enten Amsterdam eller Stockholm, så vil jeg meget gerne høre dem!   Frej.

Så er det blevet tid til endnu en konkurrence her på bloggen. Jeg er utrolig glad for, at jeg har fået lov at lave denne konkurrence, da det bestemt er en oplevelse jeg gerne vil dele med jer. I kan vinde en uges ophold på Lapoint’s Surferskole i Portugal. Jeg var selv af sted med Lapoint for ikke så længe siden, og det var simpelthen den vildeste oplevelse. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er en smule bitter over, at jeg ikke selv må deltage i konkurrencen da jeg  godt nok selv kunne bruge en ekstra uge i bølgerne. Jeg var i Marokko, men turen som I kan vinde går til Portugal. Jeg er sikker på, at det nok skal blive lige så godt som da jeg selv var afsted. Konceptet er fuldkommen det samme, dog har I den fordel, at odds’ne for at ligge lænket til toilettet hele natten er en del mindre i Portugal. Her får I virkelig chancen for at vinde en virkelig fed oplevelse, som I kan tage med jer videre i baggagen. Derudover får I forhåbentlig også øjnene op for en helt ny passion, som I ikke vidste I havde - nemlig surfing -. Jeg savner virkelig at surfe, og jeg ville ønske, at jeg snart skulle af sted igen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg , blev jeg på den uge jeg var af sted fuldkommen bidt af det. Det er uden tvivl gået hen og blevet min nye yndlingsaktivitet. Udover at det er utrolig sjovt at surfe, så er hele surferkulturen også bare utrolig fascinerende og inspirerende! Jeg var dog meget nervøs for, om jeg kunne formå at lære det at surfe på så kort tid, men det kunne jeg heldigvis godt. EN anden bonus ved denne præmie er, at I også vinder muligheden for at møde en masse nye og spændende mennesker. Socialt set, så er det en virkelig sjov tur, og man hygger sig utrolig meget. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så får I rig mulighed for, på bedste vis, at udfolde jeres indre hippie. Når man sover, spiser og skider klods op af hinanden, kan man ikke undgå at lære hinanden rigtig godt at kende, og dette rigtig hurtigt. Det er lidt ligesom at bo i et kollektiv. Hele det sociale aspekt spiller en rigtig stor rolle på en tur som denne her, hvilket er skønt. I kan vinde det man kalder en fuld pakke til Level 1. I kan se nedenfor, hvad pakken inkluderer. 7 Overnatninger 7 Frokoster 7 dages leje af udstyr (våddragt og surfbræt) Surferinstruktioner (5x2 timer) Transport til surf spots på de dage hvor I ikke surfer på jeres egen strand Fri surfing, med gå afstand til nærmeste surf spot Organisering af udflugter Gratis brug af alle campens faciliteter 2 yogatimer Transport til og fra lufthavnen og Campen   Hvis du er under 18 år, når rejsen finder sted, vinder du et ophold på ungdoms campen i Hoddevik i stedet.   Konkurrencen løber de næste to uger. Alt I skal gøre for at deltage, er at svare korrekt på dette spørgsmål: ”Hvad hedder byen, som La Points surfcamp i Portugal ligger i?” I skal sende jeres svar i en mail til [email protected] (I kan finde svaret hvis I læser lige HER) HELD OG LYKKE! Frej.  

Da vi ankom lørdag aften til Campen i Tagazout, var der bælgravende mørkt. Når solen går ned i Marokko, bliver der kulsort på et splitsekund. Gadebelysning gør de det heller ikke så meget i. Vi anede derfor overhovedet ikke hvor fanden vi egentlig befandt os, hvilket var lidt mærkeligt. Vi vågnede til gengæld op til denne smukke udsigt, hvilket var en skøn overraskelse. Billederne er taget fra campens tagterrasse, hvor man kunne ligge og hygge både morgen og aften. Derudover dyrkede vi også yoga deroppe, hvilket var utrolig rart. Jeg har faktisk aldrig prøvet at dyrke yoga udendørs før, men det vil jer stærkt anbefale til alle jer andre yoga-elskere derude! Den der lille brise, som kommer en gang i mellem er utrolig lækker. Når man er på sådan en surfer-tur, som jeg har været, så er der absolut ingen grund til at pakke en kuffert, med alverdens dyre ting og sager. Jeg fortrød i hvert fald den måde jeg selv havde pakket på. Jeg havde pakket alt for meget, og taget en masse ting med som jeg overhovedet ikke fik brugt. Du har våddragt på det meste af tiden, og den hænger, som I kan se, til tørre på ovenstående billede. Derudover har du egentlig bare brug for lidt badetøj og noget hyggetøj. Jeg havde taget alle mulige fancy ting og sager med, men det kunne jeg altså ikke rigtig bruge til så meget. Jeg savnede virkelig mit hyggetøj!! Her ser i vores udendørs træningscenter, som alle fra Campen kunne bruge. Jeg fik dog slet ikke brugt det selv, men det var rart at muligheden var der! Her ser i mine nye og elskede Mcqueen sandaler, som seriøst har været guld værd. De var det eneste fodtøj jeg fik brugt overhovedet. De er så bløde og behagelige, men desværre er de ikke så hvide længere, men altså, sko er vel til for at blive brugt. Her ser i Marias og mit surfboard ligge klar til en masse dejlige (og hårde) timer i vandet. Vi havde stort set stranden for os selv, hvilket var virkelig fedt. Man skulle nemlig ikke bekymre sig om, at blive ramt af alle mulige fremmedes surfboards, men kun sit eget. Jeg fik mange nye venner i Marokko, heriblandt campens to skildpadder som begge er døbt Rudolph. Her har I så et selfie, i anledning af, at jeg har vundet prisen som årets ”selfiequeen” til bloggers delight gallaen. Jeg kunne desværre ikke selv deltage i gallaen, da jeg befandt mig på et andet kontingent, men tak til alle jer som har stemt på mig ;) Her ser I to billeder fra byen hvor vi boede, og den skønne strand, som lå en spytklat fra Campen. Byen var utrolig primitiv, men på en rigtig hyggelig, afslappende og afstressende måde. Her ser I Maria og jeg, som bare nyder tilværelsen. Jeg var virkelig vidne til nogle af de smukkeste solnedgange, man kan forstille sig. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende. Solnedgangen kommer overhovedet ikke til sin ret på ovenstående billede, da nogen ting altså bare SKAL ses og opleves i virkeligheden og ikke igennem et kamera. Her ser I så et billede fra en af vores aftener med fællesspisning i Campen, hvor der blev serveret lækre marrokanske specialiteter. Det var simpelthen de hyggeligste aftener, som jeg savner utrolig meget! Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så var det simpelthen så hyggeligt at sidde og spise i Campen med sin nye store familie, og høre om hvordan alles dag i bølgerne var gået. Der blev drukket en masse øl, fortalt røverhistorier og spillet på ukulele og andre sjove instrumenter. Det sociale aspekt spiller virkelig en stor rolle på sådan en tur her, og jeg er så glad for at jeg fik lov at opleve det på denne måde. Her kan I se mig stå og pose lidt med to af surferdrengene fra Campen. Lad mig introducere jer til Adrian (den blonde) og Oscar (ham med solcreme på næsen). Oscar er fra Barcelona og Adrian er fra Frankrig, men de arbejder begge i Campen i Marokko. De var simpelthen så seje, søde og sjove, og sidst men ikke mindst, så var de sindssygt gode til at surfe. En af aftenerne blev der holdt Bunfire Night nede på stranden. Det er et koncept, hvor der blev lavet et kæmpe bål, og så samledes alle surferne og festede. Virkelig et opturs koncept. Vi havde en virkelig virkelig sjov aften, hvor vi fik danset på livet løs. Uden at træde nogle over tæerne, så er der efter min bedste overbevisning en del flere drenge end piger der surfer. Vi blev af den årsag tilbudt en helvedes masse drinks, hvilket medførte at Maria og jeg endte med at skråle om kap til ”No Guns Allowed” hele turen hjem. Her kan I så se vores værelse, hvilket nok ikke er det kønneste syn… Vi boede i et lille værelse med 4 andre bloggere. Jeg er virkelig chokeret over at jeg har formået at komme hjem, med alle mine ting i behold. Der var ”lidt” kaos på værelset, meeeeeeeen vi befandt os kun derinde når vi skulle sove, så herre gud. Der var sgu hyggeligt nok i hulen. Der var hunde og katte over alt i hele byen, hvilket et dyre-menneske som jeg, synes var FANTASTISK. Men også en lille smule tragisk desværre. Der var en del af dyrene som så meget udsultede og syge ud. Vi fik af vide, at det ikke var særlig klogt at røre ved dyrene, men det var altså virkelig svært, når der sad en kælen lille kattekilling og kiggede sådan på én. En af dagene tog vi på en heldagstur ud til noget som hedder Paradise Valley, hvor man kunne hoppe fra klipper. Vi lagde ud med at skulle køre en times tid, hvorefter vi skulle på en lang vandretur, før vi var ved endestationen. 5 af os kørte med campens chauffør i den ældste Landrover jeg nogensinde har set, den var nærmest lappet sammen med gaffatape. Vi drønede af sted med fuld fart. Det med at reparere huller i vejene, gør de det altså heller ikke i i Marokko, så vi hoppede rundt inde i den der bil. Jeg ved heller ikke om de gør det i kørekort i Marokko, det virkede i hvert fald ikke sådan. Selvom det hele var lidt slidt, så var det altså super sjovt, lige indtil fordøren pludselig fløj op, og sikkerhedsseler fandtes altså heller ikke. Jeg nåede lige at blive en anelse forskrækket, men så fik vi også den med på opleveren. Her er så lidt billeder fra Paradise Valley, som var så smukt et sted. Det lignede virkelig noget fra Jurassic Park, hvilket mit lidt barnlige jeg havde det ret vildt over, og fik en del sjov ud af. I kan dog se en mere seriøs Freja der prøver at spille lækker på ovenstående billede. Her ser I så Maria, Adrian og jeg efter vores vandre tur på vej tilbage til bilen. Det var den skønneste dag i naturen. Jeg elsker virkelig vores smukke moder jord og vores elskede natur, og det er virkelig balsam for sjælen at befinde sig lige midt i den. Jeg følte lidt, at jeg var på eventyr og skulle udforske terrænet. På sådan en lang vandretur i bagende sol, når man altså at dagdrømme lidt om, at man er med i et eller andet sejt eventyr. I mit tilfælde var det så alá Jurassic Park. Her ser I så en lille hundehvalp, som lå det samme sted i skyggen hver evig eneste dag. Maria og jeg valgte at døbe den David Bechkam (af en meget intern årsag). David var simpelthen så sød, men desværre fuldkommen afkræftet. Det gjorde simpelthen så ondt i mit hjerte da jeg skulle sige farvel til den (kønnet er stadig ukendt), og jeg ville simpelthen gøre alt for at få lov at adoptere den med hjem til Danmark. Marokkansk mad er meget krydret, hvilket både vi og vores fordøjelse nød godt af. Man kunne desuden købe krydderier stort set over det hele, OG ifølge Marokkanerne var der ikke det, krydderierne ikke kunne kurere. Her ser I så mig haha, meget glad og veltilfreds! En af dagene kørte vi til Agadir og besøgte et rigtig marokkansk marked. Jeg fik købt lidt lækkert marokkansk keramik, og lidt gaver til venner og familie. Frugt afdelingen var vi meget begejstrede for, og den indeholdt alt hvad hjertet kan begære. Kød afdelingen til gengæld….. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har oplevet noget så ulækkert i mit liv. Jeg lovede virkelig mig selv at jeg aldrig ville spise nogen form for kød igen. Der stank så meget, at jeg måtte løbe eller rent faktisk spurte igennem afdelingen, alt imens jeg brækkede mig op i min egen mund. Det lyder måske som lidt af en scene, og normalt er jeg heller ikke typen der skaber mig på den måde, men jeg har virkelig aldrig lugtet noget så grimt. Det var en smule uforskammet opført af mig, men Marokkanerne fik heldigvis et godt grin ud af det. Her ser I så en almindelig dag på stranden, hvor der ofte vandrede kameler og heste rundt, hvilket var ret hygsomt. Jeg dyrker jo en del yoga, hvilket i nok har opfanget hvis i følger mig på Snapchat. Det fede var at man bruger mange yogateknikker til at surfe, så der var jeg allerede foran på point. Stort set alle der surfer dyrker ligeledes yoga, hvilket giver rigtig god mening. Det var så dejligt både at se og høre de seje surfer drenge hylde denne form for praksis! Her ser I så min skønne surfer instruktør, Simmo, hygge sig med Oscar, som altid var i utrolig godt humør. De lavede ret meget daller med hinanden, hvilket kun satte gang i stemningen. En kat og jeg. Mit surfboard/, min nye bedste ven, og jeg er klar ved vores surf spot. Som I også kunne læse i det andet indlæg HER, så er jeg virkelig blevet glad for surfing. Det var så sjovt og udfordrende på samme tid, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage i bølgerne igen! Maria og jeg havde en ret hård tur hjem vil jeg sige. Jeg havde ligget og brækket mig hele natten forinden, og havde derfor ingen søvn fået overhovedet. Hvorfor at jeg fik det så dårligt, ved jeg ikke, men det kan der være mange grunde til. Muligvis min kontakt med alle de dyr, som man helst ikke skulle røre, men det vælger jeg selv selvfølgelig ikke at tro på. Jeg er lidt bange for, at jeg kom til at smitte Maria, for vi brækkede os i hvert fald om kap hele turen hjem i flyveren. Vi erfarede i flyveren, at de der brækposer man kan brække sig i, ikke altid er til at regne med. Der gik selvfølgelig hul i posen, og som prikken over i’et på en hård tur hjem, var vi smurt ind i bræk. Rigtig charmerende trunter at sidde ved siden af. Jeg er generelt bare virkelig uheldig, og sådanne situationer forekommer seriøst kun for mig, eller folk der tilbringer meget tid sammen med mig, så jeg er efterhånden blevet vant til det. Vi kom heldigvis helskindet hjem, med den bedste tur i baggagen. Frej.