Hvor uheldig har man lov at være?

Sweatshirt: BLS  |  Vest: Rag & Bone  |  Shorts: Storm & Marie  |  Shoes: Billi Bi  |  Shades: Moncler

Der er sket det der ikke måtte ske… Det er en smule komisk i og med, at jeg skrev i går “… Man ved aldrig hvad morgendagen bringer…” Nej, det gør man dælendylemar ikke?!?!!! Lige nu skulle jeg have siddet i et fly på vej til de Caribiske øer Turks & Caicos, men jeg sidder i stedet på Hafnia, og ved stadig ikke helt om jeg skal grine eller græde. Årsagen til at jeg ikke kom afsted er rimelig kringlet, men nu får I den altså alligevel, for jeg har lidt brug for at komme ud med mine frustrationer (her mangler jeg altså med græde/grine-emoji).

Før vi går i gang, så skal I lige vide, at der svæver en sort sky over Cathrine lige pt. Heldet har ikke lige været på hendes side denne uge. Til jer der ikke ved det, så arbejder Cathrine som model hos Unique. Hun skulle i sidste uge have været til Kina med et lækkert hold af andre modeller, og have gået er stort show for Copenhagen Fur. I onsdags skulle hun så flyve afsted sammen med resten af holdet. Alt var som det skulle være, og hun havde fået godkendt sit visa og hentet sit pas på den Kinesiske Ambassade. De fløj afsted, og det skal lige siges, at flyveturen til Shanghai tager 12 timer… De lander i Shanghai og skal derefter igennem den kinesiske paskontrol. Det kinesiske politi opdager, at der mangler en side i Cathrines pas. Vi ved ikke rigtig hvordan den side skulle være forsvundet, men passet var altså intakt inden hun afleverede det hos den Kinesiske Ambassade. Cathrine prøvede at charme lidt ,og forklare hvordan tingene hang sammen, men det kinesiske lufthavnspersonale var på ingen måde samarbejdsvillige. De gik stærkt ud fra, at Cathrines pas var falsk, og at hun illegalt prøvede at komme ind i landet. Cathrine måtte derfor vinke farvel til resten af crewet, hvorefter hun blev eskorteret ind i det næste fly hjem til DK af to politibetjente, hvorefter hun måtte tilbringe de næste 12 timer i fly tilbage til DK. Hun har altså tilbragt 24 timer i fly, og hun kunne ikke nå tilbage til Kina igen før showet gik igang.

Da Cath sad på vej hjem i flyveren planlagde vi så denne her trøstetur, som vi skulle have været afsted på nu. Jeg går en smule i panik, fordi at der altså også mangler en side i mit pas. Den side har manglet de sidste 3 år tror jeg, og jeg har fløjet en del både til USA og rundt i Europa uden at nogen har bemærket det. Jeg ringer til Borgerservice og får af vide, at det bare er rent held, at ingen har lagt mærke til det, idet mit pas retteligt var at betragte som ugyldigt. Cathrine og jeg tager så op på Borgerservice fredag morgen, med henblik på at få lavet to nye hastepas. Det skal lige siges, at der står på nettet, at man godt kan flyve til Canada på et haste pas. Vi forhørte os, for en sikkerheds skyld, alligevel med både Udenrigsministeriet, Politiet og Borgerservice, Alle instanser bekræftede, at vi godt kan flyve afsted. Vi får vores pas, pakker vores ting og kører i lufthavnen søndag morgen. Vi ender så med at blive nægtet adgang til flyet. Vi gør alt hvad der står i vores magt, for at blive lukket ind, men uden held. Vi havde både udenrigsministeriet og politiet i røret, som begge var på vores side og mente, at vi altså godt kunne komme afsted. Hverken politi eller udenrigsministeriet kunne forstå hvorfor vi ikke blev lukket ind. Jeg har aldrig haft så meget lyst til at slå nogen i hovedet, som jeg havde lige der. Amen det var så nederen. Vi måtte så pænt rulle vores kufferter ud igen og vinke farvel til tanken om sol, strand og lækre sommercocktails.

Det var selvfølgelig et virkelig antiklimaks. Men af en eller anden årsag, endte vi med at stå og flække af grin og joke med det. Hele situationen var så komisk, at vi ikke kunne andet end at grine af det. Vi stod seriøst bare som idiot 1 og 2, som ikke rigtig vidste hvad de skulle stille op med sig selv. Jeg ved ikke om det var skæbnen eller hvad det var, men ud af Danmark kom vi i hvert fald ikke.

Mine forældre knaldede helt ud og satte sig for at undersøge sagen til bunds. Det viser sig, at man IKKE kan ringe til den Canadiske Ambassade, men kun kan sende en mail – vel at mærke til ambassaden i England -, idet den Canadiske Ambassade i København ikke tager stilling til denne slags problematikker (Hvad ligner det lige). Udenrigsministeriet vil nu undersøge sagen nærmere, idet de ganske enkelt ikke forstår hændelsesforløbet). Sagt med andre ord SÅ rejs aldrig til Canada uden en maskinlæsbart pas uanset hvad diverse rejsesider ellers måtte påstå.

Men husk at man ikke skal græde over spildt mælk!

Frej.