Min tur til Marokko

Så er jeg hjemvendt til kolde og grå København igen. Det er en smule sørgeligt at vågne og kigge ud på det grå vejr. Jeg har nu haft et lille døgn til at fordøje hele vores tur til Marokko, og jeg kan konkludere, at jeg er klar til at tage det første fly fra Kaastrup tilbage igen. Det har simpelthen været en af de mest spændende, hyggeligeste og mest lærerige uger i mit liv. Vi har simpelthen oplevet så meget, på så kort tid. Jeg har lært at surfe, været på et fantastisk ”hiking-trip” i den smukkeste natur, været til bunfire party, ude at besøge et rigtig marokkansk markede, dyrket morgenyoga med havudsigt og oplevet en helt ny kultur på tætteste hold, og sidst men ikke mindst, lært en masse søde mennesker at kende. Hvis jeg ikke kommer til at rejse med La point igen i forbindelse med bloggen, så kommer jeg uden tvivl til at gøre det på ejet initiativ.

Det har været den sjoveste oplevelse at bo i en surf-camp. Jeg havde egentlig ikke så mange forventninger til det at bo i en camp, men gik ind til situationen med åbent sind. Jeg fandt hurtigt ud af, at det uden tvivl var lige noget for mig. Der bor en lille hippie et sted inden i mig, og hun fik lov at udfolde sig på bedste vis. Når man sover, spiser og skider klods op af hinanden, så kan man ikke undgå at lære hinanden rigtig godt at kende rigtig hurtigt. Det er lidt ligesom at bo i et kollektiv, og det har jeg egentlig altid godt kunne tænke mig at prøve. Hele det sociale aspekt spiller en rigtig stor rolle på sådan en tur her, hvilket var skønt. Jeg har virkelig lært mange nye og forskellige mennesker at kende, hvilket jeg er rigtig taknemmelig for. Det var lidt sørgeligt, da man skulle sige farvel og rejse hjem til Danmark igen, da man havde lyst til at tage dem alle sammen med.

Vores camp lå i en lille by ved navn Taghazout, som var et rigtig skønt område. Det var meget afslappet og primitivt, på den gode måde. Man kunne nyde havudsigten på campens terrasse, og hvis man ville helt tæt på, tog det max 2 minutter at gå ned på stranden. Byen var fuld af farver og godt humør – lige hvad ens vinter mentalitet desperat havde brug for. På campen var der en rigtig god energi, som jeg kommer til at savne i min hverdag herhjemme. Man kunne virkelig mærke folks glæde til surfing, naturen og fællesskabet. Stemningen var dejlig rolig, glad og afslappende. Jeg er i hvert fald kommet hjem som en gladere og mere afslappet version af mig selv. Der var fællesspisning hver morgen og aften, hvor der blev serveret lækre marokkanske specialiteter. Det var så hyggeligt at sidde at spise hver aften med sin nye store familie, og høre hvordan alles dag i bølgerne var gået. Om aftenen blev der drukket øl, fortalt røverhistorier og spillet på ukulele. Vi havde nogle sene nætter hvor vi lå og kiggede op på den åbne stjernehimmel, med vores ømme muskler, efter en hel dag på vandet, hvilket var utrolig livsbekræftende. Man bliver lige mindet om hvor smuk en verden det egentlig er vi lever i.

Et andet meget vigtigt aspekt ved vores tur var selvfølgelig surfing!!!!!!! Hold nu op, hvor jeg elsker det. Jeg er blevet fuldkommen bidt af det, og jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke min begejstring. Det er uden tvivl gået hen og blevet min nye yndlingsaktivitet. Jeg kan slå fast med syvtommersøm, at det bestemt ikke er sidste gang at jeg har surfet. Udover at det er utrolig sjovt at surfe, så er hele surferkulturen også bare utrolig fascinerende og inspirerende! Jeg har altid været rimelig frisk når det kom til sport og sportslige aktiviteter, så jeg var egentlig rimelig overbevist fra start om, at det ville være noget for mig. Jeg var dog mere nervøs for, om jeg kunne formå at lære det på så kort tid, men det kunne jeg heldigvis godt. Jeg er ikke ekspert (endnu) men jeg kom op og stå og lærte til sidst at dreje. Jeg havde, som tidligere, beskrevet aldrig prøvet det før, og det havde de andre piger på mit hold heller ikke, så vi startede alle sammen helt fra scratch. Vi havde den sødeste (og sejeste) surfer-instruktør, som vi kaldte for Simmo. Han var virkelig cool, og der var ingen tvivl om, at han vidste hvad han snakkede om. Udover at være rigtig skarp på boardet, så var han også rigtig skarp til at holde vores humør højt, når boardet ikke rigtig ville det samme som os. Han var super sjov, og man glædede sig virkelig til hans selskab hver formiddag. Det gælder egentlig også de andre surfere – det var virkelig en samling af cool og inspirerende mennesker, som man ikke kunne få nok af. Derudover skal det også lige siges, at surfing bestemt ikke er for sarte sjæle. Man ryger virkelig rundt MANGE gange, og man får slugt en masse saltvand undervejs, og det ville komme bag på mig, hvis man kunne gennemføre en lektion uden en eneste skramme. Men det er jo også det der er med til at gøre det sjovt. Man mærker virkelig havets stærke kræfter imod sig. Man føler også lidt til tider, at man er oppe og slås mod en kræft som vil vinde til hver en tid – Men følelsen af, at det endelig fungerer og man suser henover vandet er ubeskrivelig. Det er den fedeste følelse, som jeg tror man hurtigt bliver afhængig af. Jeg går allerede og glæder mig som et lille barn til at komme ud at surfe igen. Jeg er virkelig blevet grebet af det, og har besluttet mig for, at det er noget som jeg bestemt skal til at dyrke og blive rigtig god til.

Mit mindset er stadig i Marokko føler jeg. Jeg har lidt svært ved at falde til herhjemme i hverdagen igen, så I kommer til at høre meget mere om min tur til Marokko her på bloggen i løbet af ugen. Jeg glæder mig til at vise jer flere billeder, fortælle flere anekdoter, og sidst men ikke mindst fortælle meget mere om surfing, og komme med nogle tips til hvordan man kommer ordentligt i gang!

Frej.