http://nouw.com/frejawewer/mit-design-samarbejde-med-munthe-26398879">

Jeg havde en helt igennem fantastisk torsdag aften i selskab med en masse skønne damer. 

Vi er 9 bloggere, som hver især har designet en jakke i samarbejde med Munthe. Det har været et rigtig fint samarbejde, som mundede ud i en rigtig fin aften. Jeg går selv og overvejer at søge ind på designskolen her i nærmeste fremtid, så det var utrolig spændene at være med igennem denne design process. Jeg er selv mere end tilfreds med resultatet,  og jeg er rigtig vild med min egen jakke. Jakken blev lige som jeg gerne ville have den. Jeg var lidt nervøs for,  om jeg havde givet den lidt for meget gas med farvepaletten, men jeg synes det fungerer rigtig godt, så jeg er glad! Jeg synes jakken afspejler min stil og personlighed rigtig fint. 

Det var så sjovt at se, hvordan vi med helt det samme udgangspunkt kom frem til 9 vidt forskellige resultater. Det afspejler jo bare hvor forskellige vi i bund og grund er, hvilket jeg synes er fedt! 

Naja Munthe havde inviteret os alle hjem til den fineste middag i sit smukke hjem. Og når jeg skriver "smukke hjem" så mener jeg det virkelig. Hold nu op hvor er der skønt. Naja er selv en skøn kvinde, så det er et godt match. Vi spiste den lækreste middag, og drak derefter en masse lækre cocktails på hendes terrasse, hvor der blev grinet og danset til langt ud på natten. 

Freja. 


Likes

Comments