Sad lige og læste nogle af mine gamle indlæg igennem her forleden og faldt over dette. Jeg tænkte at det godt kunne klare et repost - og så vil jeg i mellemtiden gå igang med en pt 2.
Jeg har altid haft en stor fascination for vores planet. Pladetektonik og livet under havet er nok det, der har fanget mig mest. Da jeg var lille ELSKEDE jeg at være i Danmarks Akvarium og Kattegat Centeret. Jeg var også besat af alt der omhandlede Delfiner.Når jeg skal slå tiden ihjel elsker jeg at læse Illustreret Videnskab. Jeg har engang deltaget i en naturfags konkurrence, hvor jeg valgte at lave et stort projekt om polarklimaet og isbjørne. Jeg endte med at vinde guld, og fik overrakt en medalje af borgmesteren. Jeg var en meget lille men MEGET stolt Freja.
Jeg har altid interesseret mig enormt meget for politik, og det var lige præcis derfor jeg ikke var et sekund i tvivl om, at jeg skulle starte på Det Fri Gymnasium efter 9. Klasse. Samfundsfag har altid været mit absolutte yndlingsfag og altid været et fag som jeg har scoret topkarakter i.
Jeg har hele min barndom drømt om at blive hemmelig agent eller spion, hvilket resulterede i, at jeg dyrkede taekwondo på et højt niveau flere gange om ugen! Jeg gik også altid og dagdrømte om at være Kill Bill eller Lara Croft. Dermed også sagt, at jeg havde en enorm livlig fantasi som barn. Min søde kusine Clara og jeg fandt engang en aflagt bog, en t-shirt og en ødelagt stol i en skov ved siden af en Aldi forretning. Vi var hundrede procent sikre på, at der var begået et mord, og det mord skulle da opklares. Vi var på sagen, og vi brugte flere timer, dage og uger på at indsamle spor og prøve at finde morderen, som gik under navnet "Aldi-morderen". Aldi-morderen er desværre stadig på fri fod den dag idag.
Jeg var en rigtig drengepige, da jeg var yngre. Da jeg gik i 6. klasse tævede jeg engang en dreng der var langt større og ældre end mig, fordi han postulerede, at piger ikke kunne slås. Derefter var der ingen der satte spørgsmålstegn ved mine evner.
Jeg var en rigtig outsider igennem hele min tid i folkeskolen. Det har dog aldrig været et problem, fordi jeg elskede mit eget selvskab. Jeg var stort set altid iført mine store sorte Doc Martens støvler. Alle de andre syntes, at de var røv-grimme, hvilket de bestemt ikke lagde skjul på. Jeg har dem stadig den dag i dag, selvom de er helt smadrede og en anelse for små. De er et fint lille symbol på, at man aldrig skal give afkald på sig selv for at passe ind.
Jeg fik engang en hjerneblødning og farvede mit hår! Noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort, da jeg valgte at farve det mørkerødt. Jeg var en smule (meget) teenage-forvirret, og jeg ville gerne ligne Christiane F. Jeg tror at alle jeg kendte, incl mig selv, var enige om, at mine naturlige blonde lokker, var en anelse mere klædelige. Der gik 2 uger hvor jeg følte mig som Christiane F, men så kan jeg love jer for, at jeg fortrød det. Hvis nogen af jer har prøvet at lege med rød hårfarve, så ved I også godt, at det er noget af det aller sværeste at få ud af håret igen. For mig resulterede det i, at jeg gik med hue, fra morgen til aften i 6 måneder. Folk undredede sig meget over, at jeg aldrig tog huen af, men jeg blev bare nødt til at spille på, at den var en del af mit lidt drengede look. Ååh gud, den fejl laver man ikke to gange!
Jeg er virkelig et klodset ustruktureret rodehoved. Jeg er virkelig dårlig til at passe på mine ting! Min stedsans er også elendig! Jeg slår mig rigtig tit og kommer ofte til skade. Jeg går ind i ting og jeg smadrer og taber ting på daglig basis. Jeg ender altid i de mest uheldige og pinlige situationer, men mine gode venner og veninder har for længst vænnet sig til det. Jeg er efterhånden blevet utrolig vant til at høre sætningen "det sker virkelig kun for dig Frej"
Jeg havde et latterligt stort behov for at pointere, at jeg var mere end bare et kønt ansigt i min folkeskoletid. Jeg lavede virkelig mange drengestreger, hvilket resulterede i adskillige møder og skolehjemsamtaler... Jeg havde også en lille periode hvor jeg var overbevist om, at jeg skulle være graffiti kunstner. Jeg tog derfor ud med drengene om aftenen/natten, og prøvede at udfolde mit kunstneriske talent, som var ikke-eksisterende. Jeg var bestemt ikke et naturtalent, og jeg lærte det heller aldrig rigtigt. Hvis I en dag kommer ud til den mindre pæne del af Solrød Strand kan det være, I er heldige at få øje på et af mine værker (hvis man overhovedet kan kalde det det)
Freja.